den4væg:

*****

Tom scene. Et venskab mellem to børn folder sig ud i papir, mens verdensflag og historiske begivenheder indtager scenen. En formskiftende hovedperson rejser gennem en verden af store følelser i en historisk kulisse med begivenheder fra den moderne verden og et liv med op og nedture. The Flood er en miniature-teaterkoncert i papir, hvor publikum rejser med på en sporadisk livsfortælling til musik fra den britiske rocklegende Peter Gabriels musikalske univers. Forestillingens billeder og scenografi er skabt af Claus Bregengaard og Karen Strandgaard, musikken er fortolket af orkestret Undertow, og forestillingen er iscenesat af Teater Meklenborgs faste stab Per Brink Abrahamsen, Søren Mortensen og Marie Thodberg, hvoraf de to sidstnævnte også agerer som ”dukkeførere” i forestillingen.

Det gode og det knap så gode
Inden jeg skulle ind og opleve The Flood, spekulerede jeg på, om papirformatet kunne nå ind til mig. Mine fordomme kommer mig til skamme. Omfavnet af Peter Gabriels varme fortællende sange om de store følelser som fortvivlelsen, håbløsheden og den helt store kærlighed, udfolder dukkeførerne det smukke papirprint med simple nærmest barnagtige streger. Mødet mellem de storslåede musikalske temaer og den lidt naive og infantile grafiske stil er både rørende og imponerende. Samspillet mellem en veltimet føring af papirprint og en fantastisk fortolkning af en håndplukket samling af Peter Gabriels sange fungerer enormt flot og harmonisk, og dukkeførerne har en fin fornemmelse for at skabe store stemningsfyldte øjeblikke i den ellers lille scene, hvor papirforestillingen tager form – live foran publikum.  

Publikumsrækkerne har begrænset antal sæder forrest i salen, og fra bagerste række, hvor jeg sidder, er det svært at få alt med fra den ellers formidable papirscenografi. Til gengæld imødekommes udfordringen udmærket med komplet mørke i salen og stærkt lys fra bagscenen, der medvirker til, at figurer og scenografi springer klart i øjnene.

The Flood tilbyder dramatisk eskapisme ind i et surrealistisk men dog utroligt genkendeligt og rørende univers. Selvom scenen måske er mindre, end man er vant til, folder livets historie sig ud i stor stil, og selvom forestillingen er i papir efterlader The Flood mig med et livligt og storslået indtryk.

Carl Emil Zacho Böye

Aarhus Stiftstidende:

*****

Billedkunst

Claus Bregengaard og Karen Strandgaard har fyldt "The Flood" med scenebilleder, som både i form og farver er fascinerende. Her er flot belyste flader og skikkelser med surrealistisk forvredne kroppe. Og der er ansigter som spøgelser eller naive runde hoveder, som små børn tegner dem. At betragte billederne er som at være på et mini-kunstmuseum. Hertil er lyssætningen virkelig velfungerende med sine mange betoninger og skift i kulører.

Som dukkeførere har Søren Mortensen og Marie Thodberg susende travlt med at skifte til nye scenebilleder og de har fuldstændigt styr på at føre de mange skikkelser ind og ud af det lille teater i de arrangementer, som de har skabt sammen med Per Brink Per Brink Abrahamsen. Som en sidste og meget væsentlig faktor har UNDRTOWdk skabt en meget lytteværdig lydside. Musik, som klinger, har råstyrke, dybder og lag, og som får én til at synes endnu bedre om Peter Gabriels musik.

Kirsten Dahl

EPT (European paper Theater)

Den yderst originale forestilling blev mesterligt fremført af de to velrenommerede papirteaterspillere, og der var ikke sparet på detaljen, hverken med lys, lyd eller scenerier. … Alt var perfekt, hvad angik såvel scenegang, afvikling af akterne samt timingen ved sceneskiftene. Musikken var så flot fremført at jeg er overbevist om at Peter Gabriel himself ville have nikket anerkendende.. 

Sven-Erik Olsen

EPT (European paper Theater)

Es hat mich berührt, ich weiss nur nicht, warum… Dennoch, seltsam: es bleibt ein Nachhall im Gedächtnis, über den Abend hinaus..

Uwe Warrach

Preetzer Papiertheatertreffen

Dieses Stück hat mich am meisten berührt, und neben aller Beschäftigung mit den Szenen und der Musik, den Textinhalten und dem Nachspüren der Gefühle auf der Bühne – am Ende war das Wichtigste: Es war einfach schön!

Olaf Christensen