Start på side

The Flood

Papirteater-teaterkoncert

Musik og tekster af Peter Gabriel.

Spillet og arrangeret af UNDERTOWdk

 

Forestillingens tekster er på engelsk

Forestillingen er for voksne

Forestillingen er støttet af Aarhus Kommunes Kulturudviklingspulje.

Se trailer fra forestillingen her

The Flood er en musikteater-forestilling i papir bygget op over 8 udvalgte sange fra den engelske musiker Peter Gabriels repertoire -   inspireret af Gabriels billedsprog og sat i ord af hans tekster og musik. Peter Gabriel forholder sig til sin omverden – til politik, miljø, globalisering, fremmedgørelse og kærlighed – alt hvad der rører sig i et reflekterende menneskes forhold til sin omverden – formidlet i et poetisk og utæmmet billedsprog. Et sprog der inspirer os til iscenesættelse i en kombination af musik og billeder.  


Musikteaterforestillingen The Flood vil i dialog om menneskets plads og væren i verden – med musikeren og lyrikeren Peter Gabriels billedskabende tekster.  
Papirteatret som genre vil i dialog om sin plads og væren i teaterverdenen - ved at udforske spændingsfeltet mellem en fortidig, analog teaterform og en nutidig teaterform – som i denne forestilling - musikteater-genren. 

Opsætning 
Meklenborg producerer forestillingens scenografi og musik ud fra temaet i en af sangene - The Flood; Gennemstrømning, undergang, genfødelse - indenfor temaerne mellemmenneskelighed, globalisering og kærlighed.


NB: For voksne. Sangene synges på originalsproget.

Credits:
Musik/tekster: Peter Gabriel

Iscenesættelse:

Søren Mortensen
Per Brink Abrahamsen
Marie Thodberg
Scenografi: Claus Bregengaard
Karen Strandgaard
Teknik, lyd- & lysdesign: Søren Mortensen
Indspilning af musik
og arrangementer:
UNDERTOWdk
Ole Mandrup
Johannes Grønager
Svend Eeg
Søren Mortensen
Gæstemusikere: Jakob Dahn (vokal)
Ib Wulff (guitar)
Dukkeførere: Marie Thodberg og
​Søren Mortensen

 

 

Musikken fra forestillingen er

udgivet på cd og kan bestilles her:

Undertow: The Flood

eller på Spotify:

Undertowdk på Spotify

eller på YouSee:

Undertowdk på Yousee

Super flot anmeldelse af The Flood
som spillede til 4. Thüringer Figurentheater-Fest”
i Lehesten 26-28 juli 2019

THE FLOOD
Papirteatret Meklenborg (Marie Thodberg & Søren Mortensen)

...
Inspired by the videos that Peter Gabriel has repeatedly produced to his songs, Claus Bregengaard and Karen Strandgaard have designed a very unique, haunting scenography, with only a few moving elements, but also against a calm background with different, impressive colours, where the few, very abstract figurines could act to the music. Using few means, a depth of the stage area was explored, that offered a platform to the unsettling sounds and words of the songs, which would both intensify and soothe the sensations. Impressive! 
The music newly arranged by the paper theater player Søren Mortensen and played with the musicians of the band UNDERTOWdk and two guest musicians is perfect. He managed to arrange and record Peter Gabriel's songs in such a way that the listener is carried away after only a few seconds and forgets that it is not the original music by Peter Gabriel. Background sounds and voices from the historical events of our world place the individual songs in a new interpretive light. 
The singular voice of the singer Jakob Dahn, powerfully rough and gentle, brought to life the demanding emotionality in every song and thus created a lasting impression. 
Phenomenal!

...

However, those who shared my assessment and positive outlook said that they had goose bumps just like me and felt tears flowing with one or the other song. A terrific experience! 

...
This production has once again shown that the paper theatre holds endless possibilities and one can look forward to the next production with joy.

Gabriele Brunsch

Læs hele anmeldelsen her

ANMELDERNE SKREV:

den4væg:

*****

Tom scene. Et venskab mellem to børn folder sig ud i papir, mens verdensflag og historiske begivenheder indtager scenen. En formskiftende hovedperson rejser gennem en verden af store følelser i en historisk kulisse med begivenheder fra den moderne verden og et liv med op og nedture. The Flood er en miniature-teaterkoncert i papir, hvor publikum rejser med på en sporadisk livsfortælling til musik fra den britiske rocklegende Peter Gabriels musikalske univers. Forestillingens billeder og scenografi er skabt af Claus Bregengaard og Karen Strandgaard, musikken er fortolket af orkestret Undertow, og forestillingen er iscenesat af Teater Meklenborgs faste stab Per Brink Abrahamsen, Søren Mortensen og Marie Thodberg, hvoraf de to sidstnævnte også agerer som ”dukkeførere” i forestillingen.

Det gode og det knap så gode
Inden jeg skulle ind og opleve The Flood, spekulerede jeg på, om papirformatet kunne nå ind til mig. Mine fordomme kommer mig til skamme. Omfavnet af Peter Gabriels varme fortællende sange om de store følelser som fortvivlelsen, håbløsheden og den helt store kærlighed, udfolder dukkeførerne det smukke papirprint med simple nærmest barnagtige streger. Mødet mellem de storslåede musikalske temaer og den lidt naive og infantile grafiske stil er både rørende og imponerende. Samspillet mellem en veltimet føring af papirprint og en fantastisk fortolkning af en håndplukket samling af Peter Gabriels sange fungerer enormt flot og harmonisk, og dukkeførerne har en fin fornemmelse for at skabe store stemningsfyldte øjeblikke i den ellers lille scene, hvor papirforestillingen tager form – live foran publikum.  

Publikumsrækkerne har begrænset antal sæder forrest i salen, og fra bagerste række, hvor jeg sidder, er det svært at få alt med fra den ellers formidable papirscenografi. Til gengæld imødekommes udfordringen udmærket med komplet mørke i salen og stærkt lys fra bagscenen, der medvirker til, at figurer og scenografi springer klart i øjnene.

The Flood tilbyder dramatisk eskapisme ind i et surrealistisk men dog utroligt genkendeligt og rørende univers. Selvom scenen måske er mindre, end man er vant til, folder livets historie sig ud i stor stil, og selvom forestillingen er i papir efterlader The Flood mig med et livligt og storslået indtryk.

Carl Emil Zacho Böye

Aarhus Stiftstidende:

*****

Billedkunst

Claus Bregengaard og Karen Strandgaard har fyldt "The Flood" med scenebilleder, som både i form og farver er fascinerende. Her er flot belyste flader og skikkelser med surrealistisk forvredne kroppe. Og der er ansigter som spøgelser eller naive runde hoveder, som små børn tegner dem. At betragte billederne er som at være på et mini-kunstmuseum. Hertil er lyssætningen virkelig velfungerende med sine mange betoninger og skift i kulører.

Som dukkeførere har Søren Mortensen og Marie Thodberg susende travlt med at skifte til nye scenebilleder og de har fuldstændigt styr på at føre de mange skikkelser ind og ud af det lille teater i de arrangementer, som de har skabt sammen med Per Brink Per Brink Abrahamsen. Som en sidste og meget væsentlig faktor har UNDRTOWdk skabt en meget lytteværdig lydside. Musik, som klinger, har råstyrke, dybder og lag, og som får én til at synes endnu bedre om Peter Gabriels musik.

Kirsten Dahl

EPT (European paper Theater)

Den yderst originale forestilling blev mesterligt fremført af de to velrenommerede papirteaterspillere, og der var ikke sparet på detaljen, hverken med lys, lyd eller scenerier. … Alt var perfekt, hvad angik såvel scenegang, afvikling af akterne samt timingen ved sceneskiftene. Musikken var så flot fremført at jeg er overbevist om at Peter Gabriel himself ville have nikket anerkendende.. 

Sven-Erik Olsen

EPT (European paper Theater)

Es hat mich berührt, ich weiss nur nicht, warum… Dennoch, seltsam: es bleibt ein Nachhall im Gedächtnis, über den Abend hinaus..

Uwe Warrach

Preetzer Papiertheatertreffen

Dieses Stück hat mich am meisten berührt, und neben aller Beschäftigung mit den Szenen und der Musik, den Textinhalten und dem Nachspüren der Gefühle auf der Bühne – am Ende war das Wichtigste: Es war einfach schön!

Olaf Christensen