Vølvens Spådom

Af Papirteatret Meklenborg
baseret på Suzanne Brøggers gendigtning

Verden vakler.
Konflikten mellem de to Gudeslægter Aserne og Vanerne er på sit højeste, og Tor opsøger den alvidende Vølve for at få viden om fremtiden.
Hun opruller et skrækscenarie om hvordan alle aftaler brydes, slægt rejser sig mod slægt og alt går i opløsning, selv guderne må gå under i kampen mod uhyrerne Fenrisulven og Midgårsormen.
Men så rejser der sig en ny jord– vi får en chance til.

Forestillingen rummer Suzanne Brøggers gendigtning, indtalt af Suzanne Brøgger.

Forestillingen er for voksne

 

”Vølvens spådom” er et mere end 1000 år gammelt islandsk digt, nedskrevet o. år 1200 efter en mundtlig overlevering som er langt ældre. I  korte, knappe strofer skildres verdens skabelse, undergang og genfødelse gennem de gamle nordiske guders indbyrdes strdigheder, et stof  der siden har givet grundlag for nogle af litteraturens store fortællinger. 

Det er denne storslåede vision af verden som dukketeatret giver en billedmæssig udformning. Vi starter i den nordiske mytologi, men da Vølven begynder at forudsige fremtiden, bevæger billederne sig umærkeligt fremad i tid.

Forestillingen rummer ingen dialog, men kun selve digtet i Suzanne Brøggers mundrette nutidsgendigtning, som hun selv har indtalt.

Hele tre scenografer med tilknytning til DR har bidraget til den frugtbare kombination af fortid, nutid og fremtid: Marianne Junge har medvirket til udviklingen af konceptet, Nanna Ernst har tegnet de atmosfærefyldte dekorationer og Susanne Thrane figurerne fra fortid og nutid.

 

Credits:
Dramatisering: Per Brink Abrahamsen, Marie Thodberg
& Søren Mortensen
Indtaling: Suzanne Brøgger
Figurer: Susanne Thrane
Scenografi: Marianne Junge & Nanna Ernst
Musik: Undertowdk
Ib Wulff,  Johannes Grønager,
Svend Eeg & Søren Mortensen
Lyddesign: Søren Mortensen
Teknik & lysdesign: Søren Mortensen
Dukkeførere: Marie Thodberg
& Søren Mortensen

Her kan du downloade: